Pressekampagne fra idé til omtale

Interviews, research, brainstormning, journalistisk idéudvikling, identifikation af tredjepartskilder. Skrivearbejde. Klargøring af pressekit. Pitching og distribution til tv, radio, web, aviser, magasiner, bloggere og SoMe-redaktører. Rapportering af realiserede omtaler. Opfølgning på de medier, der ikke kører historierne i første omgang. Og endelig opfølgning på de webmedier, der kører historierne uden links, med henblik på aktivering af relevante deeplinks til jeres site.

Vejen fra idé til omtale er brolagt med en lang række kritiske aktiviteter, hvor kompetent eksekvering er en forudsætning for succes. Med Epicents succeskoncept giver hver enkelt pressekampagne størst mulig genlyd i de redaktionelle medier.

 

TEMATISERING, PRESSEKIT OG DISTRIBUTION

TEMATISERING, PRESSEKIT OG DISTRIBUTION

For hver planlagt pressekampagne aftales og fastlægges framing, inden arbejdet med den enkelte kampagne påbegyndes.

Herunder mulig tendensvinkling, inddragelse af egne tal/data og relevant tredjepartsviden, eksempelvis eksperter, ekstern research samt statistikker/databaser.

Herefter udarbejdes oplæg til det enkelte pressekit, som efter godkendelse fra alle medvirkende klargøres til mediedistribution.

Her benyttes altid et kvalitativt ‘top-down-approach’, hvilket indebærer omfattende telefonisk mediedistribution og -opfølgning efter en nøje fastlagt plan over alle de medier, der vurderes relevante og vigtigst i forhold til den enkelte historie.

Klik her for at downloade flyer med procesbeskrivelse.

DISTRIBUTIONSPLAN OG NETVÆRK

DISTRIBUTIONSPLAN OG NETVÆRK

Distributionsplanen fastlægger, til hvilke medier samt i hvilken rækkefølge historien skal distribueres, herunder eventuelle soloaftaler. Først efter den personlige mediekontakt og -opfølgning er gennemført, udsendes historien bredt til redaktionsmails og sekundære medier.

Hver enkelt distributionsplan udformes med udgangspunkt i Epicents egen database med flere tusinde kontakter på alle typer redaktionelle medier. Netværket omfatter alt fra nationale massemedier til blade og magasiner samt regionale og lokale medier. Herunder nyhedsudsendelser på tv, nyhedsbureauer, planlægningsredaktører på morgen- og aften-tv, dagbladenes print- og webredaktioner, radioprogrammer, ugeblade, magasiner samt niche- og fagmedier.

Vi arbejder med alle platforme, både radio, tv, web, print, nyhedsapps og SoMe-redaktører.

Ud over deciderede redaktioner har Epicent også et betydeligt ekstraredaktionelt netværk omfattende blandt andet bloggers og influencers, nonkommercielle Facebookgrupper samt produktionsselskaber, som leverer indhold til nationalt tv.

Kontakt os for yderligere information.